Go to Top

Lavt selvværd

Lavt selvværd viser sig bl.a. som.

Hvis du har lavt selvværd, kommer det nok ikke som et chok for dig. Det har du sandsynligvis vist i lang tid. Men måske er der nogle konsekvenser af det lave selvværd, som du ikke før har tænkt over.

f.eks.:

At du ofte er fokuseret på svagheder, fejl og mangler både hos dig selv. Det lidt som at leve under konstant angreb. I virkeligheden får du måske ikke så meget kritik fra omverdenen, men din selvkritik minder dig konstant om egne fejl og mangler. Du er aldrig god nok. Du kan ikke tro på andres kærlighed, opmærksomhed og accept. Hvis du inderst inde ikke føler dig ok, er det svært at tro på, at andre oprigtigt synes du er elskelig.

Du tænker ofte på, hvad andre mon tænker om dig. Du har en ensomhedsfølelse, selv når du er sammen med andre. Du føler dig anderledes og i snakke og diskussioner kan du ofte tænke at det andre siger er meget mere “klogt” nend det du vil sige og holder dig derfor ofte tilbage.

Du kan også tænke, at hvis andre vidste hvordan du er indeni, ville de ikke have noget med dig at gøre. Du giver dig selv ansvar for episoder og stemninger, som slet ikke er dit ansvar.

Ex: Hvis en person i din nærhed er tavs eller mut, er du tilbøjelig til at tænke, at det er dig, vedkommen er sur på. At du har gjort noget, som har gjort vedkommende ”sur” på dig.

At du har sværere ved at træffe svære beslutninger

På den ene side ved du godt, hvad du helst vil. På den anden side står alle bekymringerne og selvkritikken og betyder, at du ikke tør tage en beslutning. Hvad vil andre tænke om dig.

Med samtaleterapi vil du få en indsigt i dig selv og dine levemønstre, som gør dig i stand til at leve dit liv, som du ønsker det og har lyst til. Du vil få adgang til ressourcer, som du tidligere har gemt væk, fordi du måske slet ikke vidste, at du besad dem.
Du vil lære at mærke, hvad du har brug for og blive mere bevidst om dig selv og dine ønsker. Du vil f.eks. lære at acceptere, hvad du står for, og hvordan du kan sige din mening og være tilstede på en måde, så du ikke bagefter føler dig forkert eller får dårlig samvittighed.
Du kan lære at håndtere din vrede og i stedet blive i stand til at udtrykke dine ønsker på en mere acceptabel måde.