”Man kan have fået så lidt kærlighed, at man oplever nærhed som overgreb. Man kan have fået så lidt nærhed, at man oplever overgreb som kærlighed. ” Ukendt
Overgreb i barndommen
Det skønnes af forskere, at knap 10 procent af befolkningen har været udsat for seksuelle overgreb. To-tredjedele skønnes at være kvinder og en-tredjedel mænd. Hovedparten af disse mennesker har brug for professionel behandling, støtte og hjælp.
Typiske senfølger
Følgevirkningerne af at have været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb i barndommen varierer fra menneske til menneske. I en række tilfælde kendes de inden for følgende kategorier:
Posttraumatisk stresssyndrom, der ofte kommer til udtryk i et forhøjet psykisk alarmberedskab, som bl.a. medfører depressioner, søvnproblemer, angst, koncentrationsbesvær of overfølsomhed i forhold til andre mennesker.
Alvorlige psykiske problemer og psykiske lidelser, for eksempel personlighedsforstyrrelser og skizofreni.
Dybe personlige kriser, der kan føre til skilsmisse, tab af bolig og job samt social ensomhed og isolation, Problematisk og måske selvskadende adfærd, for eksempel misbrug og spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg
Kilde: Socialministeriet
Når man udsættes for incest eller andre seksuelle overgreb i barndom eller ungdom, vil der hos næsten alle mennesker vise sig følgevirkninger i voksenalderen. Disse senfølger er forskellige og er afhængige af forskellige faktorer bl.a.:
- Relationen mellem barn og krænker
- Barnets alder ved første overgreb
- Overgrebenes karakter og hyppighed
- Manglende beskyttende forældrefigurer eller andre omsorgspersoner
- Grad af vold/trusler om vold
- Aldersforskellen mellem krænkeren og barnet
- Graden af hemmeligholdelsen
- Incest og/eller andre seksuelle overgreb er et traume, der ryster både nervesystem og personlighedsstruktur og som angriber selve tilknytningen til andre mennesker. Overgreb rammer derfor dobbelt, når de begås af forældre eller andre tilknytningspersoner. Følgevirkninger kommer til udtryk både kropsligt, neurologisk, psykisk og socialt.
Reaktionsmønstre hos mennesker, der har været udsat for incest og/eller andre seksuelle overgreb under opvæksten
Neurologiske reaktioner – PTSD, angst og depression
I det seksuelle overgreb indgår barnet i en magtrelation, hvor krænkeren har fysisk og psykisk overmagt.
Barnet oplever oftest, at det hverken kan forsvare sig eller flygte, samtidig med at det oplever angst for at blive ødelagt eller tilintetgjort og derved kan føle sig magtesløs.
Oplevelsen af og erfaringen med at blive invaderet, at blive brugt som et objekt, at blive tingsliggjort, giver følelsen af at være nedværdiget og fordømt af andre og ikke at være noget værd. Barnet udvikler ikke eller mister kontakt til sin kropslige fornemmelse og følelser. Tanker som ”Hvis andre vidste, hvordan jeg i virkeligheden er” er ofte tilstede, og positive tilkendegivelser fra andre tæller ikke – ”de kender mig jo ikke” Den angst og smerte som overgrebet indeholder, medfører en naturlig aggressiv modimpuls. Aggression bliver ofte ikke udtrykt, fordi det kan være farligt. Barnet er hjælpeløst i forhold til de voksne og aggressionen vendes indad og rettes mod personen selv. Det bliver til selvhad og selvfordømmelse.
Den fysisk invadering fører også til, at det bliver svært for offeret at opretholde skellet imellem mig selv og den anden; “Det onde som gøres mod mig, er mig”. Det er min egen skyld.
Barnet bliver måske brugt i forskellige roller: det ene øjeblik barn, det næste øjeblik sexobjekt, elsker/elskerinde, det næste mor/far etc.; disse ”virkeligheder” kan barnet ikke rumme og dette giver en oplevelse af manglende sammenhæng i tilværelsen. Barnet prøver at tilpasse sig og bliver mester i at spille mange roller og kan opleve at bestå af forskellige personer.
Seksuelle overgreb udføres oftest af en af barnets omsorgspersoner, som barnet er knyttet til eller afhængig af. Oplevelsen af svigt knytter sig også til andre omsorgspersoner, som oftest mor, (dette ses også i tilfælde, hvor overgrebet foregår uden for familien). Når mor/far ikke ser, hvad der sker, ikke opfatter barnets signaler og griber ind, opleves det som endnu et stort svigt.
I familier, hvor der sker seksuelle overgreb, er der oftest tale om et dysfunktionelt familiemønster. Incesten er et symptom på et familiesystem, hvor der ikke er naturlige grænser. Barnet har ikke ret til at sætte grænser for, hvad andre gør mod ham/hende. Man har ikke lov til at have sin egen mening, men oplever sig som en genstand for andres meninger, følelser og handlinger. Det bliver svært at mærke egne behov og svært ved at tage udgangspunkt i disse.
De gentagne svigt medfører, at offeret som voksen mangler evne til at se og opfatte faresignaler eller det modsatte, ser farer overalt. Tilliden til nære personer er ødelagt og giver ofret manglende forudsætninger for at forstå, når nogen vil hende/ham det godt og når nogen vil hende/ham det ondt. Dette kan komme til udtryk som både angst for at knytte sig og angst for at blive forladt.
Ofrets følsomhed overfor andres behov kommer til udtryk i at forsøge at gøre andre tilpas, enten styret af angst eller som reel oplevelse af, at de andres behov er mere legitime end egne.
Barnet kan opleve sig selv som årsag til overgrebet; måske ligefrem udtalt af krænkeren, men også som en søgen efter mening: ”Hvad er der ved mig, eller hvad er det jeg har gjort eller gør, siden disse ting sker for mig? ”. Den incestramtes skyldpåtagen kan fungere som afværge for skam og angst: at tænke på at overgrebet skyldes noget jeg selv gjorde, giver et håb om at kunne gøre noget anderledes, og således afværge nye overgreb – et ønske om forudsigelighed og kontrol af fremtiden.
Oplevelse af fordømmelse, afvisning, latterliggørelse, dvs. ikke at blive rummet eller ikke kunne sætte ord på i forhold til en omsorgsperson, ofte mor, udvikler skam, men også en hjælpeløshed og dødsangst, der er rædselsvækkende at opleve alene. Dette giver ofte en stor ensomhedsfølelse. Ingen ved hvordan jeg har det. Ingen kan forstå mig.
Følelsen af manglende selvværd og oplevelsen af sig selv som ond, præget af skam og skyld samt følelse af afmagt fører ofte til en selvdestruktiv adfærd. Misbrug af alkohol, stoffer, prostitution eller mere direkte selvbeskadigelse som spiseforstyrrelse, cutting, forsøg på selvmord eller selvmord.
Følger efter incest eller andre seksuelle overgreb kan behandles og afhjælpes med bl.a. psykoterapi.
Sådan arbejder jeg:
Jeg tager udgangspunkt i de aktuelle problemer, og ud fra det arbejde, vil der komme forståelse og nye handlemønstre. Vi vil sammen snakke om ubearbejdede følelser og hændelser i bl.a. barndommen. Jeg vil være omsorgsfuld og forsigtig uden at overskride dine grænser, så du hele tiden er tryg og” føler dig ”i gode hænder. ” Du vil få øvelser, som gengiver dig kontakten til din krop og som vil få dig til at mærke dine egne behov. Hvilket vil give dig glæde og tilfredshed i dit liv. Du vil efterhånden kunne modtage og give kærlighed og få en tro på, at andre vil dig. At du kan være dig selv, uden at skulle føle dig forkert og uden at være bange for at blive forladt og/eller latterliggjort.