Stress er et begreb uden entydig definition eller diagnose. Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stresslitteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner:
1. Stress defineret som en tilstand i individet – for eksempel anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse.
2. Stress defineret som forhold i omgivelserne – for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare.
3. Stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.
Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø
STRESS I TAL
» Ca. 430.000danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
Du skal vide, hvad stress er, før du kan gøre noget ved det.
Grundlæggende
Ordet »stress« kommer af latin og betyder “at stringere”. At stramme – eller snøre – til. Det henviser til den situation, hvor en person føler sig trængt op i en krog, fordi omgivelserne presser på.
Stress har endnu ikke sin egen medicinske ICD 10* diagnose
Stress har ikke bare en, men flere definitioner. Stress kan defineres som en belastningstilstand, som afhænger dels af belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra individet selv), dels af den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed.
Lad os slå fast – Stress er ikke et udtryk for hverken dovenskab eller en svag karakter Stress kan ramme alle – og ofte når vi mindst venter det.
De fleste mennesker har eller vil på et eller andet tidspunkt opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress, hyppigst ufaglærte og kvinder (måske fordi kvinder i højere grad vedkender sig det end mænd).
Stress er ikke et udtryk for at have travlt. Man kan sagtens have travlt, uden at det fører til stress, og omvendt kan man sagtens være stresset uden at have travlt!
Stress – reaktionen er en hensigtsmæssig nedarvet beskyttelsesmekanisme, som sætter os i stand til at reagere på og imødegå en ydre trussel eller mulig skadepåvirkning samt klare en ekstra belastning.
Stress er ikke en sygdom men en psykofysiologisk reaktion, der sættes i gang, når du udsættes for belastning, krav og trusler.
Stress – reaktionen er som udgangspunkt en sund og hensigtsmæssig reaktion på stressorer(årsager til stress).
Stressreaktionen er den samme uanset om den skyldes støj, kulde, arbejdstempo, lange arbejdstider, forventningspres, uenigheder, uklare informationer etc.
Stress er ikke en folkesygdom, men de helbredsmæssige konsekvenser af langvarig skadelig stress er et stigende folkesundhedsproblem.
Stress opstår, når vi udsættes for pres, krav, forventninger eller belastninger, som overstiger de evner, ressourcer og muligheder, vi har for at løse situationen.
Stress omtales ofte som værende enten positiv eller negativ. I Stressforeningen bruger vi ikke disse betegnelser, vi skelner vi mellem – den hensigtsmæssige stressreaktion og den uhensigtsmæssige langvarige stresstilstand.
Stress kan være akut og kortvarig eller langvarig(kronisk). Der er vigtigt at skelne, da det især er den langvarige(kroniske) stress, der har konsekvenser for helbredet.
Langvarig stresspåvirkning øger risikoen for en række alvorlige helbredsproblemer – herunder fysiske og psykiske sygdomme – især åreforkalkning og blodpropper, forhøjet blodtryk, diabetes, migræne, psoriasis, misbrug, angst og depression.
Stress er farligt, hvis du befinder dig i en mere eller mindre permanent stress-tilstand, hvor kroppen altid er i alarmberedskab, fordi belastningerne bliver ved med at være store, og du aldrig har mulighed for eller giver dig selv lov til at slappe af og hvile.
Moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, men længerevarende stress svækker det og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer. De biologiske mekanismer ved stress er i vidt omfang blevet klarlagt i de senere år. De omfatter komplicerede ændringer i hormoner (især stigning i kortisol) og signalsubstanser (især adrenalin, noradrenalin og serotonin).
De menneskelige og økonomiske omkostninger af stress er store. Sygedage, fysisk og psykisk lidelse, hospitalsophold, misbrug, pensionering. Stress kan ikke bare håndteres ved fif og smarte tricks. Det er en proces, der kræver en vedvarende indsats.
Published in Om stress
Med psykoterapi/samtaler vil du få indsigt i, hvad der gør dig stresset og du vil få nye redskaber til at tackle din tilværelse, så du ikke bliver stresset.