Mellem to og ti procent af alle danskere får på et tidspunkt i deres liv en depression. Og det skønnes at mellem 200.000 og 300.000 har en depression der er så alvorlig at de har brug for behandling.
Der er dobbelt så mange kvinder som mænd der får en depression.
At være deprimeret er ikke det samme som at være ked af det. Har man en depression er man ofte trist, har ingen energi eller lyst, og man lider af dårligt selvværd. Man kan have problemer med at sove, med at koncentrere sig, og man har ofte svært ved at forestille sig at man nogensinde får det bedre.
Depressioner inddeles i lette, moderate og svære depressioner, alt efter hvor alvorlige de er.
Knap hver femte, der får en depression, får kun sygdommen en enkelt gang, mens hver tiende får mere end ti depressioner i deres liv.
Man kan have depressioner med eller uden at man har haft en mani. Depression sammen med manier hed før i tiden maniodepressiv psykose. I dag hedder det mani eller bipolar affektiv sindslidelse, og det er en anden sygdom end depression.
Årsager til depression:
Man kan være mere eller mindre sårbar over for at få en depression. Sårbarheden kan skyldes såvel arv som de påvirkninger, man får gennem livet.
Hvis man har en far eller mor som lider af depressioner, har man selv en risiko der er ca. tre gange højere end ellers for at få en eller flere depressioner. Har man en enægget tvilling, der har depressioner, er risikoen næsten 50 procent, mens risikoen er ca. 15 procent hvis man har en tveægget tvilling med sygdommen. Med andre ord fødes man med en mere eller mindre sårbar psyke over for at udvikle depression i forbindelse med de forskellige former for stress, man møder i livet.
Det psykiske stress, som kan udløse en depression, kan f.eks. være et dødsfald eller en skilsmisse. Sygdommen kan også være en følge af at man mister sit job, eller at man på anden måde udsættes for noget der påvirker ens selvfølelse. Man har større risiko for at få en depression, hvis man bor alene eller har et alkoholmisbrug. Og risikoen stiger, desto ældre man bliver.
Depressioner kan også udløses i forbindelse med forskellige fysiske sygdomme, f.eks. en blodprop i hjernen. Mellem 30 og 40 procent af alle, der bliver indlagt på sygehus på grund af en blodprop i hjernen, får også en depression.
Har du en depression:
• Er du nedtrykt, trist og i dårligt humør?
• Har du svært ved at overskue din hverdag?
• Er du irritabel
• Har du ikke lyst til at tale med/beskæftige dig med andre?
• Har du fået mindre lyst til at foretage sig noget, og om man har mistet interessen for ting som man tidligere interesserede sig for?
• Føler du at du hurtigt bliver træt og ikke har ret meget energi?
• Har du mindre selvtillid og lavere selvværdsfølelse end normalt?
• Lider du af skyldfølelse og bebrejder sig selv urimeligt?
• Har du tanker om, at det ville være bedre, hvis man var død, at der ikke findes nogen anden udvej end selvmord, eller om man har haft tanker eller planer om at begå selvmord?
• Har du problemer med at koncentrere sig eller oplever at man ikke kan tænke klart?
• Er du træt om dagen?
• Sover mere eller mindre end man plejer?
• Har mistet appetitten og har tabt sig?
• Har du mistet lysten til sex
• Er du bange for, at du kan finde på at gøre dig selv eller andre noget ondt.
Kan du sige ja til flere af disse ting? Så kan jeg hjælpe dig
Effekten af samtaleterapi til behandling af depression er veldokumenteret. I samtaleterapi tager vi udgangspunkt i det aktuelle problem. Det er vigtigt, at du føler dig tryg i terapien. I terapien vil du få værktøjer og indsigt i dig selv og dine reaktionsmønstre, som vil øge dit selvværd og gøre dig i stand til at mærke dig selv og dine behov.
Det er vigtigt, at du er motiveret for terapi og ønsker en ændring i dit liv.