Hvis du er stresset, så er du også i risiko for at udvikle angst. Længere tids stressbelastning kan udløse eller forstærke en allerede eksisterende angstlidelse, depression eller andre psykiske lidelser. Stress kan også udløse angst, og omvendt kan angst udløse stress, hvilket på sigt kan føre dig ind i en ond cirkel med et kronisk forhøjet stress og angst niveau, hvor symptomerne bliver værre og værre.
Vi kender alle – i større eller mindre grad – til angst og til at føle os ængstelige, bekymrede, bange eller nervøse i truende, pressede eller uvante situationer. Kendetegnet for normal angst er, at den er en reaktion, på en reel forekommende trussel.
Angst er ligesom stress en nyttig medfødt overlevelses mekanisme, som er en helt normal menneskelig reaktionsmåde, der typisk optræder, når vi udsættes for pludselige konkrete eller mulige faretruende situationer – hvad enten disse er reelle, eller noget vi forestiller os. Herved bliver organismen aktiveret og motiveret til at flygte fra faren eller bekæmpe den. Angsten forsvinder normalt igen, når “faren” er overstået. Angsten kan være så dominerende og lammende, at den kan gøre det svært at fungere i hverdagen, fuldføre en uddannelse eller passe et job. I det tilfælde taler man om sygelig angst
Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark
Angst et tabubelagt og ofte en uopdaget og ubehandlet sygdom.
Omkring 350.000 danskere lider her og nu – ofte i det skjulte – af en eller anden form for angst, der er så udtalt, at der er tale om en sygdom. Og ca. dobbelt så mange vil få angst på et eller andet tidspunkt i livet. Alligevel er Stressudløst angstanfald
Længere tids stress eller psykisk pres, kan udløse angstanfald. Mange fortæller, at det første angstanfald pludseligt kom, som et lyn fra en blå himmel fx ved et møde, på kontoret eller i supermarkedet. Det har for de allerfleste været en meget voldsom, skræmmende og uforståelig oplevelse, og ikke så få tror, at de enten har fået et hjerteanfald, er ved at dø eller ved at blive sindssyge. Det er vigtigt at vide, at uanset hvor skræmmende angst er, så er det ikke et udtryk for at du skal dø eller har en sindslidelse.
Symptomer
Stress og angst har mange sammenfaldende symptomer, og det er ofte svært at skelne, hvad der kom først. Hvis du har mistanke om at stressen har udviklet sig til, eller er kombineret med angst eller depression, er det vigtigt, at søge hjælp hos egen læge og/eller en psykoterapeut.
Symptomer er forskellige fra person til person og kan forekomme fra milde symptomer til voldsomme anfald
Angstsymptomer
1. Angstfølelsen kan vise sig lige fra den lettere nervøsitet og uro til den voldsomme panikfølelse med angst for at dø eller blive sindssyg.
2. Kropslige/fysiske symptomer som hjertebanken, trykken for brystet, mundtørhed, rysten, prikkende/snurrende fornemmelse i hænder og fødder, svedtendens, maveproblemer, kvalme, uvirkelighedsfølelse, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og mange andre fysiske symptomer.
3. Tanker relateret til angsten omkring, hvad der vil ske, f.eks. forestillinger om faretruende begivenheder, udvikling af sygdom eller død. Tanker som fx “jeg besvimer” eller “jeg mister kontrollen” eller “jeg dør eller bliver sindssyg” er almindelige. Sådanne katastrofetanker øger i sig selv oftest angsten og bringer mennesker ind i det, som kaldes angstens onde cirkel – angsten for angsten. (fx tanker om, at man er ved at dø, blive sindssyg)
4. Undvigelsesadfærd det vil sige undgåelse og fra de steder og situationer, der giver angst eller overdreven kontrol. Nogle oplever, at de føler sig handlingslammede og ude af stand til at reagere i den angstfremkaldende situation.
Årsager til angst
Man kender ikke præcist årsager og mekanismer. Ofte vil der være tale om en kombination af:
• Biologiske årsager fx genetisk arvelig sårbarhed og personlighed
• Sociale og miljømæssige årsager
• Belastninger senere i livet
En arvelig sårbarhed og personlighed
Der er en sammenhæng mellem angst i den nærmeste familie og egen risiko for at få angst. Man regner med, at 20-30% af angstsygdomme vil kunne forklares ud fra arv. Hvis man er sårbar overfor at udvikle angst, har man større risiko for at få angstlidelser i forbindelse med stressende begivenheder.
Belastninger under opvæksten
Oplevelser og betingelser i opvæksten har betydning i forhold til risikoen for senere udvikling af angst. En utryg barndom præget af belastninger i form af f.eks. voksnes stof- og alkoholmisbrug, vold, seksuelt misbrug eller mobning kan medføre en øget sårbarhed over for senere udvikling af angst.
Stress, depression og livskriser
Stress, depression og voldsomme begivenheder (skilsmisse, dødsfald eller fyring) kan udløse vores alarmberedskab og give en angstreaktion.
Behandlingsmulighederne er gode
Samtaleterapi er effektiv til behandling af stress og angst. Jeg vil arbejde med de aktuelle problemer og give andre handlemuligheder og øvelser. Desuden vil jeg finde frem til f.eks. belastninger under opvæksten, og ud fra dette vil du få en anden forståelse og nye handlemuligheder.
Vi vil sammen finde ud af, hvad der belaster dig og du vil få mulighed for at ændre på ting i hverdagen, som belaster dig og som du kan gøre noget ved.
Desuden kan du selv gøre noget, så du kan lindre og forebygge angst
1. Tal med andre om din angst
2. Tilegn dig viden om angst
3. Lær og brug afslapnings – og åndedrætsteknikker
4. Motionér hver dag
5. Undgå at dulme angsten med alkohol eller andre rusmidler
6. Søvn få tilstrækkelig og regelmæssig søvn
7. Spis sundt, regelmæssigt og varieret
8. Pas på den længerevarende stress.
Kilde: Stressforeningen